TUREN GÅR TIL CALIFORNIEN PÅ PREMIUM MED NORWEGIAN

For første gang i mit liv er jeg i Californien…faktisk er det første gang jeg sætter mine fødder i USA. Temasangen fra O.C. kører på repeat i mit hovede og scener fra Beverly Hills 90210 dukker op i tide og utide. Med andre ord er det er SÅ surrealistisk  at være her, da mit eneste forhold til USA er de mange mange film og serier fra Hollywood, som jeg i tidens løb har drømt mig ind i. Og nu er jeg her sgu!

 

Turen hertil var super komfortabel. Vi fløj Premium med Norwegian og i alle 11 timer og 20 minutter, som turen var på, blev vi serviceret af det søde personale. Med drinks, tæpper, god mad, film og masser af benplads gik turen super hurtig og inden jeg fik set mig om, fløj vi ind til smukke L.A. Jeg troede ikke jeg kunne blive så fascineret af en by, men da jeg så byen fra skyerne og kunne skimte det famøse Hollywood skilt, blev jeg helt starstruck!

Jeg er afsted med Visit California og en masse andre rigtig søde influencere fra Norge, Sverie og så den sødeste Isabella Thordsen fra Danmark. I aften skal vi ud og spise på restauranten Fuego som ligger i hotel Maya og så er det på hovedet i seng efter en lang men dejlig dag.

Jeg kan ikke vente med til at vågne op i morgen og opleve Long Beach og resten af Californien de næste par dage.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *