HOLD DIG VARM MED ULD

De fleste har den idé, at uldent undertøj eller tøj der er lavet af uld, kradser og er ubehageligt at have på. En anden ting folk tænker er, at det holder dig varm. Uld er så meget mere end det. Vidste du for eksempel, at det holder dig varm, selvom du sveder eller er blevet gennemblødt af regn og at det holder dig lugtfri?

Før jeg startede med at arbejde hos Kari Traa vidste jeg heller ikke mere om uld end mange andre. Jeg vidste at det var en god ting at have på, når jeg skulle stå på ski eller en god ‘ingrediens’ i min vamsede sweater. Alligevel har jeg altid kun haft skiundertøj kun bestående af syntetiske metervarer. Nu hvor jeg arbejder med alle de forskellige styles i uld, som Kari Traa har, kan jeg slet ikke forestille mig mit klædeskab uden uld som en fast del. 

Det store issue med at uld kradser er heller ikke noget problem her. Kari Traa bruger nemlig merinould, som er fantastisk blødt og så bliver de forskellige styles lavet i et væld af udgaver, designs og tykkelser. Dvs. jeg har en style til al slags brug. (se de mange forskellige styles HER)

Når jeg hygger hjemme eller laver mindre aktive ting er Rose min perfekte partner in crime. Med dens 100% merinould og dens tykkelse, holder den mig varm hele dagen.

 

En anden style er Åkle, den har de samme kvaliteter som Rose, men er lidt mere vild i designet, hvilket jo er noget jeg sætter stor pris på.

Hvis du leder efter noget lidt tyndere er Svala den perfekte makker, da den med dens perfekte blanding af uld er super brugbar til aktiviteter af høj intensitet i koldt vejr, da du ikke vil dø af varme, men stadig bliver holdt varm.

 

Jeg kunne blive ved og ved med at plapre løs om hvor stor en fan jeg er blevet af uld, men tror jeg vil stoppe her og spise min pizza med min dejlige kæreste…selvfølgelig i mit Rosesæt 🙂 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *